Go to top
Bygningsstyrelsen

Udfordringen
Med 1400 ejendomme at holde styr på, så kan de fleste nok regne ud, at det ikke er så let at skabe sig et overblik. Det store antal betyder også, at der hele tiden opstår skader af den ene eller den anden art, og hvis der er fx skybrud som dækker et stort geografisk område, så bliver mange af vores ejendomme ramt på samme tid.

Løsningen
Svaret lå i sikring og forbyggelse, dels for at dæmme op for skaderne der ofte skabte problemer for vores lejere, men også for at nedbringe udgiften til forsikringer, der som bekendt ikke forhindrer selve skaden i at opstå.
Med mange forskellige policer og dækninger – og rigtigt mange skader, blev vi klar over, at der var brug for et overblik, så vi kunne vurdere, hvor det bedst kunne betale sig at sætte ind først. En af de gode ting ved at have mange skader og dermed data, er at det giver et validt vurderingsgrundlag.

Hvis vi kunne lægge alle data ind i èt risikostyringssystem, og begynde at se mønstre, så havde vi grundlag for at søge om bevillinger til at forebygge med. Vi kan takke Insubiz for at vores skadesbehandling, policestyring og risk management blev sat i system, så vi til hver en tid kan trække rapporter ud, der synliggør vores indsatsområder.

Risikoværdien
Mange af statens ejendomme har historisk værdi og lader sig måske ikke genopbygge, til fordums storhed og kvalitet. Inde i ejendommene kan der også befinde sig genstande, som er uerstattelige i den forstand at de ikke lader sig genanskaffe og i nogle tilfælde kan uvurderlig viden for eftertidens danskere været gået tabt.
Man må også nævne risikoen for, at mennesker kommer til skade eller måske endda dør, som et væsentligt område, som vi alle kan have glæde af.

Økonomisk værdi

Vi behøver blot at se på, hvad der er brugt i kroner og ører på redning, sikring og genopbygning for at forstå den enorme udgift, som skaderne medfører. Hertil kommer tabt arbejdstid, tabt omsætning, og tabt fortjeneste.
Senest så vi resultatet af god risikostyring og forebyggelse, da bygningsstyrelsen sendte sin ejendomsportefølje i forsikringsudbud. Alle betydende selskaber udviste interesse ved introduktionen, hvor data fra Insubiz blev præsenteret for at give selskaberne et godt overblik over status på risikoarbejdet.
Udbuddet resulterede da også i bud der lå væsentligt under det tidligere niveau, og som var en slags belønning for at have godt styr på at koordinere indsatsen på risikoområdet. Det var også en stor dag for bygningstyrelsen, der kunne vise staten at man nu havde sparet et tocifret millionbeløb på forsikringskontoen.

  • Dato: November 2018
  • Forfatter: Allan L. Nielsen
  • Kontakt: Torben Jacobsen, Bygningsstyrelsen