Hos InsuBiz prioriterer vi datasikkerhed højt. Hvert år får vi derfor udarbejdet både en ISAE 3000- og en ISAE 3402-erklæring ved en uafhængig, autoriseret it-revisor som vidnesbyrd om vores kontinuerlige fokus på data-, system- og driftssikkerhed. Således også i 2020.
ISAE 3402-erklæringen forholder sig til alle forretningsgange omkring it-løsningen, som kan have indflydelse på den finansielle rapportering, dvs. udvikling, drift, beredskab, dokumentation mv. Den dokumenterer kort sagt, at sikkerhed og kvalitet hos vores it-løsning og -forhold er i orden.
ISAE 3000-erklæringen, der ligesom ISAE 3402 er en international standard, er rettet mod behandlingen og beskyttelsen af persondata i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Den dokumenterer, at vi har indført sikkerhedsforanstaltninger, der ikke blot lever op til kravene i lovgivningen og de indgåede databehandleraftaler, men også matcher de risici, der er indeholdt i vores risikovurdering.
Kontakt vores compliance manager Annette Uldall Nielsen, hvis du ønsker at høre mere om, hvad vores revisorerklæringer betyder for vores kunder.
Comments are closed.