Go to top
MØD FOLEKENE BAG LØSNINGEN
STRATEGI HANDLER OM AT SKABE VÆRDI FOR KUNDERNE

 

Roy: Strategi handler om at skabe værdi for kunderne
Da Roy Kilpatrick i 2018 satte sig i direktørstolen i InsuBiz, var han allerede godt rustet til opgaven efter tidligere at have været bestyrelsesformand i selvsamme selskab. Interessen startede for Roys vedkommende i 2009 med en begejstring for InsuBiz og de effektiviseringer og dermed økonomiske gevinster, som den digitale forsikrings- og skadesplatform åbner for virksomhederne.

Virksomheder kan spare mange penge ved at styre aktiverne med InsuBiz’ digitale løsning.
Med en uddannelsesmæssig baggrund som cand.oecon fra Aarhus Universitet og dermed et skarpt blik for, hvordan virksomheder forvalter deres aktiver, var Roy ikke i tvivl: InsuBiz er også et naturligt led i en virksomheds samlede økonomisystem, samtidig med at det er et uundværlige arbejdsredskab for specialister inden for forsikring og risikostyring af virksomhedernes aktiver.

DATA is value
”For mange virksomheder ligger der en stor værdi i at eje egne data og samtidig have et digitalt system til at holde styr deres aktiver, skader og forsikringer. Desværre har stadig relativt få virksomheder en systematisk og digitaliseret tilgang til at opgøre deres aktivers skadeshistorik og potentielle risici, selvom de økonomiske besparelser kan være betydelige,” fortæller Roy.

”Typisk har man i dag enten forholdsvist tunge, håndholdte interne processer og fragmenterede data eller også har området for lidt fokus.”

Covid19 øger digitalisering
Roy fortæller videre, ”at Covid19-situationen har understreget betydningen af digitaliseringen i de danske virksomheder, og at mange danske virksomheder nu for alvor fokuserer på at rydde op og samle data i digitale løsninger – også til styring og administration af forsikringer og aktiver.”

”Vores nye kunder bliver altid positivt overraskede, når de kan være fuldt kørende på InsuBiz inden for en måned, selv i disse Covid19-tider, hvilket er en fremragende start på vores partnerskab.”

Brugertilfredshed og årlige statusmøder højt på dagsordenen
Med en bred erfaring fra stillinger i ind- og udland og i så forskellige brancher som telekommunikation, IT og forlag var Roy ikke i tvivl om strategien for InsuBiz’ fortsatte succes og udvikling.

”Min erfaring fra andre brancher og min generalistbaggrund gjorde, at jeg kunne se på InsuBiz med friske øjne. På baggrund af dette og kombineret med teamets store kendskab til markedet kunne vi formulere en strategi, som vi allerede nu kan se en positiv effekt af,” forklarer Roy.

En del af strategien går ud på at styrke partnerskabet med kunderne og skabe værdi for brugerne. InsuBiz har sat ekstra blus på at udvikle ny funktionalitet og samtidig gøre systemet mere brugervenligt, f.eks. med et nyt business intelligence system og øget integration med andre fagsystemer.

Samtidig skulle det tætte partnerskab med kunderne styrkes:

”Vi lægger endog meget stor vægt på, at vi har et tæt partnerskab med vores kunder. Vi prioriterer at afholde faste årlige statusmøder med alle vores kunder, hvor vi fortæller om ny funktionalitet og muligheder, samtidig får vi vigtig feedback fra vores meget loyale brugere,” fortæller Roy afslutningsvist.