Go to top
KURSER FOR <BR>FORSIKRINGSMÆLGERE
KURSER FOR
FORSIKRINGSMÆLGERE

Basiskursus

Afholdes første halvår af 2021 den:

  • 10. marts
  •   2. juni

Af 2-3 timers varighed.

Det er vigtigt, at nye medarbejdere får den nødvendige instruks om brugen af InsuBiz for at kunne være selvkørende hurtigst muligt i bestræbelserne på optimere indsatsen i administrationen af forsikringer, skader og risici. Basiskurset er tilrettelagt med en gennemgang af systemets overordnede opbygning, navigation samt hovedindholdet i basismodulerne. Kurset er også til de medarbejdere, der måtte ønske et brush up på basisfunktionerne i InsuBiz.

NB: Medarbejdere med behov for viden om pensionsmodulet bør vælge det specifikke kursus målrettet pensionsfolket. (Basiskursus Pension)


Basiskursus Pension

Afholdes første halvår af 2021 den:

  • 10. marts
  •   2. juni

Af 2 timers varighed.

Kurset henvender sig specifikt til nye medarbejdere inden for pensionsområdet eller til nuværende medarbejdere der har brug for et brush up på mulighederne i InsuBiz.

Kurset gennemgår hvordan varianter oprettes og vedligeholdes, hvordan medarbejderne registreres samt en gennemgang af beregningselementerne på medarbejderniveau. En gennemgang af masseindlæsningsværktøjerne er ligeledes en del af kurset.


Superbrugerens opgaver

Afholdes første halvår af 2021 den:

  • 22. februar
  • 22. marts
  •   3. maj
  • 31. maj
  • 28. juni

Af 2 timers varighed.

Som superbruger er man løsningens lokale livline. Den der har den store viden om it-løsningen, den der medvirker til at løsningen understøtter afdelingens mål, og som kan hjælpe kollegaer på vej, når de skal i berøring med systemet.

Superbrugeren spiller en afgørende rolle i både implementeringen og driften af systemet, og har det ansvaret for at sikre kvaliteten af de forretningsprocesser der er nødvendige for at få den fulde udnyttelse af systemet. Samt i sikringen af kvaliteten af de data, der registreres i løsningen, også dem som kræver løbende vedligeholdelse.

Vi sætter fokus på nogle af de mest oplagte opgaver, der tilhører superbrugeren, og som medvirker til at data altid fremstår som opdaterede.


Opgavebogens funktion & formål

Afholdes første halvår af 2021 den:

  • 22. februar
  • 22. mart
  •   3. maj
  • 31. maj
  • 28. juni

Af 1 times varighed.

Opgavebogen i InsuBiz spiller en større og større rolle i dagligdagens administration, hvor opgavebogen kan være livlinen i forhold til at holde overblik over opgavemængden. Samtidig udgør opgavebogen en væsentlig faktor i den dokumentation, der ligger til grund for udviklingen i f.eks. skadesager.

Kurset sætter fokus på opgavebogens opbygning, og hvordan/hvornår opgaver fødes i systemet samt fortæller om best practice i styringen af virksomhedens opgavemængde.


Dokument & mailskabeloner

Afholdes første halvår af 2021 den:

  • 6. maj

Af 1 times varighed.

InsuBiz-løsningen rummer mulighed for opsætning af dokument- og mailskabeloner, der hjælper til en nemmere daglig administration i korrespondancen med jeres interessenter. Skabelonerne opsættes med flettefelter, således at specifik information fra en forsikring, skade, medarbejder osv. kan overføres til skabelonen og dermed forenkle sagsbehandlingen.

Kurset gennemgår mulighederne for standardskabeloner, og hvordan de tilknyttes de respektive moduler.


Skademodul – beløbsregistrering, registreringmetodik

Afholdes første halvår af 2021 den:

  •   8. februar
  •   8. marts
  • 19. april
  • 17. maj
  • 14. juni

Af 2 timers varighed.

En skade har sin egen cyklus fra den opstår til den kan afsluttes. Glasskader kan være registreret med hurtig afslutning, mens en ansvarssag eller arbejdsulykke kan have en lang hale og først afsluttes efter flere års sagsbehandling. Undervejs i en sag kan der være reservejusteringer ovenpå udbetalinger, og hvis skadens beløb er højere end selvrisikoen, skal man også tage højde for forsikringsselskabets (løbende) udbetalinger. Og hvordan styrer man lige reserverne i den forbindelse.

Med kurset får du et godt afsæt til at afsætte reserver og udbetalinger på sager, så dine skadestatistikker bliver endnu mere præcise. På kurset får du også forslag til en registreringsmetodik, der gør det nemt at håndtere sager, når skaden overstiger selvrisikoen.


Skademodul – BI-rapporter

(Kurset forudsætter, at du har deltaget på kurset Skademodul – beløbsregistrering, registreringsmetodik)

Afholdes første halvår af 2021 den:

  •   8. februar
  •   8. marts
  • 19. april
  • 17. maj
  • 14. juni

Af 2 timers varighed.

Når der rapporteres på skader, handler det om at give modtageren det hurtige og direkte indblik i tallene bag skader. Og det kræver, at du ved, hvad dit slutmål er med den visuelle del af rapporteringen.

Kurset giver dig inspiration til forskellige modeller for datafremstilling, så din rapportering bliver så præcis og fyldestgørende som muligt.


Skademodul – masse-anonymisering

Afholdes første halvår af 2021 den:

  • 6. maj

Af 1 times varighed.

GDPR-reglerne foreskriver, at man som virksomhed ikke uden grund må opbevare personfølsomme data i mange år. Derfor skal virksomheden tilse de nødvendige beslutninger om, hvor længe man vil opbevare data i eget system. Retningslinjerne kan variere efter skadetype, og med kurset får du læring i, hvordan du rent teknisk opsætter egne regler i InsuBiz-løsningen.


Forsikringsmodul – budgettering og fakturering, porteføljestyring

(Kurset henvender sig primært til forsikringsmæglervirksomheder og de brugere der på daglig basis benytter budgetterings- og faktureringsfunktionerne i InsuBiz.)

Afholdes første halvår af 2021 den:

  • 21. marts

Af 2 timers varighed.

Budgettering og fakturering gennem InsuBiz giver mulighed for indblik i virksomhedens honorarer, provisioner eller vederlagsindtægter. Kurset tilbyder en gennemgang af budgetterings- og faktureringsfunktionen i InsuBiz, og tilbyder en basal forståelse for, hvordan systemet er opbygget, og hvilke grundregler der er vigtige at holde for øje.